Mette Wille præsenterer hver aften betydningsfulde kunstneres tanker og metoder omkring maleri, og der igangsættes opgaver i maleri.
Kursusdeltagerne inspireres og vejledes individuelt i deres personlige maleri.
Temaerne i efteråret vil give indblik i avantgardebevægelserne, som manifesterede deres idealer gennem kunst båret af idealisme, spiritualitet, frihed, passion og vilje til forandring. Kunstnerne ændrede metoder og motiver, blandede kunstarter og skabte nye tanker, som gang på gang ændrede kunsten radikalt. Ønsket om frihed var brændstoffet for avantgardebevægelser, som skabte nye veje gennem deres kunst.
Vi dykker ned i kunstnere som Vincent van Gogh, Paul Gaugin, Wassily Kandinsky, Sonja Delaunay, Pablo Picasso, Man Ray, Frida Khalo, Max Ernst m.fl.
Alle materialer er inkluderet i kursusprisen.
Datoer: 23/9, 30/9, 7/10, 21/10, 28/10, 4/11, 11/11, og 18/11
Tidspunkt: Kl. 17.30 - 20.30
Sted: Atelier Mette Wille, Lyngby Hovedgade 1F, 2800 Kgs Lyngby
Mette Wille er kunstnerisk uddannet og læreruddannet med en PD i billedkunst og æstetik og har videreuddannelse i kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Mette er en åben og imødekommende underviser, som møder kursister, hvor de er og lægger vægt på den individuelle udvikling og et hyggeligt fællesskab på holdet.