I mit atelier i hjertet af det gamle Lyngby har børn fra 9 - 12 år mulighed for at arbejde med kunstneriske udtryksformer i et hyggeligt og inspirerende miljø.
Der veksles mellem bundne og frie opgaver med udgangspunkt i fælles temaer.
Jeg introducerer forskellige tilgange, materialer og teknikker, samtidig med at der skabes plads til, at børnene kan arbejde frit og eksperimenterende ud fra egne idéer, fantasi og nysgerrighed i forhold til det kunstneriske felt, vi undersøger.
Målet er, at børnene udvikler en bevidsthed om kunstens virkemidler, mens de skaber, og at de bevarer glæden ved at lave billeder ved at opleve, at de løbende bliver bedre til det.
Børnene lærer om tegning, maleri og skulptur og bliver præsenteret for forskellige kunstnere og måder at udtrykke sig kunstnerisk på.
Tirsdage kl. 14.30 - 16
9 - 12 år
8. september 15. december 2026 (undtagen efterårsferien)
Prisen er 1850,- for hele sæsonen og inkluderer alle materialer.