Akvarelkursus med billedkunstner Mette Wille på Frederikshavns Kunstmuseum d. 17. og 18. oktober 2025
Nordiska Akvarellsälskabet afholder en stor censureret medlemsudstilling på Frederikshavn Kunstmuseum, og i den forbindelse underviser billedkunstner Mette Wille i akvarelmaleri på museet.
Kurset er for dig, der gerne vil udforske akvarelmaleriet på en levende og eksperimenterende måde - uanset om du har stor erfaring eller lige er begyndt at male.
Du vil i løbet af kurset blive præsenteret for forskellige spændende teknikker og måder at udtrykke sig på. Vi ser på billeder både fra udstillingen på museet og fra kunsthistorien, og der arbejdes med inspiration i kunstnernes forskellige måder at arbejde på.
Kurset giver dig viden om akvarelmaleri og inspiration til at udvikle et mere udtryksfuldt billedsprog.
Alle materialer og kaffe/te og kage er inkluderet i prisen.
Tid og sted:
D. 17. og 18. oktober kl. 10 – 15
Frederikshavn Kunstmuseum, Parallelvej 14, 9900 Frederikshavn
Tilmelding:
https://mettewille.com/collections/kurser-workshops-og-events/products/akvarelkursus-pa-frederikshavn-kunstmuseum-d-17-og-18-oktober-2025
